23948sdkhjf

Elgiganten skruer op for energibesparelser

Længere åbningstider betyder flere timer med fuldt blus på butikken. Elgiganten arbejder systematisk med at spare på elforbruget i deres 29 forretninger, uden at det går ud over kundeoplevelsen.
I detailhandlen er der mange energityve, men med aktiv energistyring, kan man komme disse til livs – det giver en miljøgevinst og ikke mindst en økonomisk gevinst for den pågældende butikskæde. Elgiganten er en af Danmarks største elektronikkæder og med 29 forretninger fordelt over hele landet og en samlet portefølje på 64.000 m2 har de selvsagt et stort energiforbrug. Med aktiv energistyring er det lykkedes dem at nedbringe energiforbruget med op til 40 %.

- I Elgiganten har vi et brændende ønske om at være en energibevidst butikskæde, som varehus for varehus forsøger at gøre en forskel for vores klima og for vores børns fremtid. Så da muligheden for et samarbejde med EnergiData opstod i sin tid, slog vi til. Det skubber os nemlig i den rigtige retning for at indfri det ønske, fortæller Thomas Bredbjerg Nielsen, som er Project Manager i Elgiganten.

EnergiData arbejder med effektiv energistyring, og de har siden udvidet samarbejdet med Elgiganten.

- Gennem vores erfaring med energistyringen i butikkerne i Viborg, Viby J., Odense og i Fields har vi lavet en skabelon. Den er en profil på en løsning for at styre energiforbruget og danner referencen for, hvor vi gerne vil hen med de øvrige butikker, fortsætter Thomas Bredbjerg Nielsen.

Sammenkobling med alarmsystem sparer energi
Samarbejdet mellem Elgiganten og EnergiData startede i december 2010 med energioptimering i fem af Elgigantens butikker. EnergiData har udviklet Danmarks første rent internetbaserede energistyringsprogram, der hedder MinEnergi. En del af MinEnergi, som sparer rigtig meget energi i Elgigantens butikker, er Aktiv styring gennem butikkernes eget avancerede alarmsystem.

- Det betyder helt konkret, at i det øjeblik, alarmen slås til, så sender den et signal til MinEnergi, som dernæst lukker ned for alle strømtyve, forklarer Thomas Bredbjerg Nielsen.

- Vi ønsker at fremvise vores varer på bedst mulige vis overfor vores kunder, dvs. der skal være strøm på produkterne, god belysning og godt indeklima, derfor kan vi kun hente vores besparelse udenfor åbningstiden, altså mellem kl. 20 og kl. 10.

Sparer op til 40 %
Besparelserne kan være svære at måle op mod tidligere års forbrug, men der er besparelser på op til 40 % fortæller Thomas Bredbjerg Nielsen.

- Det er svært at sige helt konkret, hvor meget vi har sparet, da vores butikker under MinEnergi er en blanding af nye og gamle. De nye butikker har et forbrug, som gennemsnitligt er 25 – 40 % lavere end en tilsvarende ældre butik. Vores ombyggede butikker viser faldende forbrug svarende til 20 – 40 % af det forgangne års forbrug. Et forsigtigt bud er, at vi på de sidste to år med MinEnergi i otte butikker har sparet i omegnen af 7-900.000 kWh.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079